BRANDMÆND KRÆVER UNDERSØGELSE OM STRÅLINGSFAREN FRA MOBILTELEFONMASTER
”Der findes ingen rigtigt videnskabelig undersøgelse som viser om masterne på brandstationer gør skade eller ej på vore medlemmer, og derfor skal sådan en undersøgelse laves” siger Harold Schaitberger, præsidenten for IAFF, den internationale sammenslutning af brandmænd. ”Brandmænd er allerede meget mere udsat for lemlæstelse og sygdom i forbindelse med deres risikofyldte arbejde. Vi vil derfor ikke finde os i yderligere sundhedsfare på selve brandstationen, når vi udsættes for lav-frekvent og mikrobølge stråling fra masterne og antennerne ovenpå stationerne.”
Så længe sundhedsfaren ikke er kendt og undersøgt til bunds, burde der ikke sættes flere telefonmaster og antenner op på brandstationerne eller i nærheden, mener IAFF.
Internationale statslige organer og teleselskaber har hele tiden hævdet at der ingen sundhedsfare er ved radiofrekvent stråling. Disse udtalelser er dog baseret på ikke-kontinueret bestråling af den almindelig befolkning med svag radiofrekvent stråling fra mobilmaster.
” Der er stadigvæk kritiske spørgsmål om sundhedseffekter og sikkerhed ved radiofrekvent mikrobølge stråling”, siger Schaitberger. ” Vi ønsker svar, som ikke er baseret på teleselskabernes mening.”
Mange undersøgelser er mindst 5 år gamle og ser kun på sikkerheden af selve mobiltelefonen. IAFF bekymrer sig om påvirkningen når man daglig og uafbrudt opholder sig direkte under disse master gennem længere tid.
IAFF's arbejdsmedicinske afdeling kræver en undersøgelse, hvor grupper af brandmænd fra brandstationer med og uden disse master sammenlignes, for at finde ud af hvordan radiofrekvent stråling påvirker kroppens centrale nervesystem, immunsystem og metabolisme.
Talrige internationale undersøgelser har påvist biologiske effekter af radiofrekvent mikrobølge stråling fra mobiltelefoner og master i cellekulturer, dyr og mennesker.
Befolkningsundersøgelser har også fundet alvorlige sundhedsskader ved såkaldte ”non-thermal” doser, dvs. ekstrem lave strålemængder, som ikke medfører opvarmning af kroppen. Her fandt man bl.a. øget vækst af hjernesvulster, mere børneleukæmie, ændringen i søvnmønster og nervesystemet, hovedpine.
IAFF håber, at undersøgelsen kan opklare om der er et sundhedsrisiko for brandmænd og personalet i de medicinske alarmberedskaber pga. af de mobilantenner og basestationer sat op på deres arbejdspladser.
For at se IAFF's rapport om risikoen ved stråling fra mobilmaster, gå til http://www.iaff.org/safe/content/celltower/celltowerfinal.htm
Se også
http://emfacts.com/weblog/index.php?p=398